torsdag, marts 09, 2006

En sok er færdig


Det færøske strømpegarn er billigt og dejligt. Det er lidt "langhåret" og rustikt. Ikke særlig elastisk, men alligevel er de strømper jeg har i det garn, mine yndlingsstrømper. Jeg har også strikket flower basket sjalet i det garn. Både strømper og sjal er en lun oplevelse at ha' på. Kan kun anbefale dette garn. Findes ikke i så forfærdelig mange farver, men da jeg jo mest er til de "kedelige" farver gør det mig ikke noget. Det er en af april-sokkerne ("sonjas" sokker) fra sidste års sokke-knit-along i webstrik gruppen jeg strikker. Har lagt et stykke pap ind i skaftet da, mønsteret trækker sig meget sammen, som man kan se på foden. Strømpepindene er i ibenholt. Oprindelig 20 cm lange, men klippet over og filet til så de nu måler 15 cm. Super skønt "værktøj". Vil også ha' mine 20 cm rosentræspinde "formindsket".

1 kommentar:

  1. Anonym12:39 PM

    Jeg er også meget glad for mine Sonja'er - men nok endnu mere for mine ZigZag sokker. Jeg skal helt sikkert også have mine ibenholdtpinde barberet ned til 15 cm! Jeg strikker pt mest med 15 cm bambus, men elsker den fjedrende fornemmelse med ibonholt pindene.
    KH Britt
    ...og tak for kommentarerne nedenfor om maske-unger. Lidt rart at vide at vi ikke er ene i båden med et barn der ikke vil og ikke kan undvære. ØV!

    SvarSlet